I aften var jeg så heldig at få lov at deltage i dialogmødet på Nordvestjysk Fjordkultur. Her er mine pointer – kortfattet.
Vi skal ikke være de hurtigste på havnen! Vi skal være de grundigste.
Struer by og opland er vokset ud af fiskeriet, havnen og alt det som fjorden har givet os. Det gælder også håndværket som UNESCO har gjort til verdensarv – nemlig klinkbyggede skibe.
Et par af mine pointer fra aftenen:
- havnefronten er Struers visitkort – derfor skal den ikke bebygges med boliger. Der skal fra vandsiden selvfølgelig være frit udsyn til de bevaringsværdige bygninger og den værdifulde kultur den indeholder.
- Nordvestjysk Fjordkultur skal være en bærende del af kulturen. Vi vil gerne udvikling og liv på havnen i samarbejde med dem der bor i Struer og bruger havnen. Vi skal samskabe i alle faser.
- Kultur skabes af mennesker i fælllesskab. Når vi politisk understøtter at unge kommer ned i Nordvestjysk fjordkultur via skolen, ungdomsskolen eller en forening, sikrer vi næste generation – til gavn for både mennesker og kultur.
- Miljøet på havnen er ikke et museum – det er en levende organisme som skal leves og næres.
- Vi skal ikke bare bevare kulturen vi skal VÆRE KULTUREN!
Her er alle mine noter / holdninger som var min forberedelse ud fra de spørgsmål vi fik tilsendt forud for aftenen:
Debatmøde med kommunalpolitikerne, Alle opstillede partier er inviteret og har takket ja til at komme.
Uge 44: Tirsdag den 28 oktober 2025, kl. 19:00 – 21:00
Hovedemnerne for aftenen er:
- Præsentation af hvert enkelt parti
Partiet:
Vi vil jo fællesskabet! Det er grundlaget for alt at vi indgår i noget som mennesker og derved lever og gør det levende.
Vi vil gerne udvikling og liv på havnen i samarbejde med dem der bor i Struer og bruger havnen.
Planer for havnen er vi en del af – vi hælder jo til almennyttige end investeringer og prestige.
Personligt:
Forening ligger mig på hjertet. Det er demokratiets vugge for mig. Det er her unge og gamle mødes det er her nye danskere kan lære gamle danskere at kende og høre om vores kultur.
Håndværk – selv om mine hænder sidder sådan her og min far og lillebror ikke vil låne mig værktøj af mange grunde, så kan jeg se godt håndværk fra dårligt. Og når det regner og jeg kigger på min tagrende der hælder den forkerte vej – ja så mærker jeg på egen krop hvorfor vi skal have flere på erhvervsuddannelserne!
Det er meget specialiseret viden – det skal vedligeholdes. Og i forhold til det jeg kan se her på matriklen er jeg glad for at se at Håndværk er mere end en tradition der skal på museum.
Det skal bruges, læres og gives videre.
Håndværkerhumor? Rasmus Klump.
- Hvad vil kommunen med “Kulturøen” (Gammel Havn)
Det er ikke kun hvad vil vi politikere – en levende havn sam-skabes. Det er en socialdemokratisk værdi at kultur og beslutninger skal komme fra folket, ikke kun fra eliten.
Jeg tager udgangspunkt i Udviklingsplanen – det er en vision man har forpligtet sig på. Der er ønsket om en stærk fælles fortælling. At knytte de forskellige bydele sammen og for gammel havn at lave noget der er både beboelse, erhverv og rekreativt. Særligt de alternative bo-muligheder som seniorboliger mm. er en socialdemokratisk sag.
Vi skal ikke have skæmmet vandsiden med nybyggeri der dækker for det historiske.
Der kan startes med ældre-fællesskab – men start i det små. Der er huse til salg og vi skal have skabt en kultur. Det sker ikke i bygninger – det sker mellem ildsjæle der flytter ind og langsomt forhandler dette.
- Hvordan skal UNESCOS anerkendelse af den immaterielle kulturarv inden for klinkbygningstraditionen videre formidles ?
Det er et mål at Styrke lokalsamfunds identitet og kulturel kontinuitet. Vi skal kende vores historie og det håndværk der gjorde at vi kunne overleve her i generationer. Derfor er det vigtigt at vi holder for øje hvordan klinkbygningstraditionene og hele den ånd af vestjysk sejhed og den håndværksmæssige tradition omkring grundighed interagerer og lære af hinanden og fortsat bliver en del af struers identitet. At vi som by kommer af fiskeriet, havnen og alt det som fjorden har givet os. Incl håndværk. Og det kan mere end det – det kan give et fællesskab som gør en forskel! Det er her vores håndværk bliver levende og ikke bare noget som skal dokumenteres og på museum.
Vi I soc dem ønsker jo at håndværk er noget vi værner om – i de kommende år skal der gerne flere på erhvervsuddannelserne. Derfor vil det være oplagt at noget af undervisningen kan henvise til denne del af vores kultur. Netop værdien af arbejde og håndværk – respekt for faglighed, håndens arbejde og kollektive traditioner.
Vi har allerde Marilyn Ann som skoleskib for de elever som har brug for alternativer til den klassiske undervisning. Det vil være oplagt at nogle elever med interesse for dette felt fik mulighed for at have en del af undervisningen som ‘værkstedsforløb’ ude på havnen med de som har traditionen med I hjertet får lov at formidle ikke bare håndværket men hele den ånd og sjæl der er heri. Identitet.
At vi som by kommer af fiskeriet, havnen og alt det som fjorden har givet os. Incl håndværk og OMTANKE.
- Agter man at involvere ungdomsskolen i arbejdet med formidlingen af den maritime kulturarv ?
Hvis ikke der skabes en fælles identitet og yngre generationer og andre får lyst til at deltage dør det uanset. Derfor skal vi som kommune selvfølgelig støtte op om dette.
Både ungdomsskolen og de mange foreninger skal gerne føler sig som en del af den identitet der er omkring havnen og de aktiviteter der sker bla. I Fjordkulturen.
Kommunen kan ikke skabe – vi kan understøtte.
Alle unge skal møde dette – ligesom fodbold. Det vil tiltale nogle og det skal de have de samme mulighed for at dyrke som de der kan gå til fodbold og spille fodbold i idræt. Vi skal støtte at håndværk kan være mindst lige så identetesskabende som fodbold. Alle møder fodbold i skolen – det er en kultur – men det er håndværk også. OG der er nu engang flere der lever af at være håndværkere.
- Hvordan ser Struers havne ud om 10 år Er man interesseret i at bevare resterne af det maritime miljø på hele havnen ?
Det er en no-brainer! Selvfølgelig vil vi bevare det maritime miljø. Jeg bliver lidt trist af at høre ‘resterne’ – kan vi gøre noget for at det får liv og regenerer i en ny form som ikke er en ‘rest’? Men vi i soc dem vil i hvert fald mere end ‘bevare en rest’. Vi vil ikke have et museum – vi vil have et levende miljø hvor det at opleve hele miljøet som en samlet del er fokus. Helheden er mere end summen af delene.
Et er søskort at læse ……. At se en tegning eller læse på nettet om klinkbygning er ikke nok – det skal opleves når en der står et ægte menneske i savsmuld, med værktøjet i hånden og fortæller om traditionen og hvorfor den er så vigtig for vores liv her ved vandet.
Jeg ønsker ikke et hjerl hede. Man skal ikke løse billet og kigge på – men være en del af et miljø som kan opsøge. Man skal ikke være tilskuer man skal være deltager.
Afsluttende bemærkninger:
Det gør lidt ondt når nogen siger: “Riv nu det lorteslagteri ned!” det har været nogens liv det er flot i forfald respekt og ikke bare pæres ned. VÆRDI OPLEVES FORSKELLIGT. Vi står i Socialdemokratiet for at bevare noget – også når det ikke giver mening. Det kommer det måske til senere.
TAK. FOR AT FÅ LOV AT VISE LIDT OM HVAD VI STÅR FOR


Leave a Reply