Man skal jo have en mission – men det er bare så u-jysk!
Og jysk det er jeg – på den måde, hvor jeg egentlig gerne vil stå bag et godt projekt og smøge ærmerne op og ikke behøver at få mit foto på forsiden. Derfor er det underligt at skulle beskrive mig selv her i valgkampen.
Men jeg har humor – og en vis ydmyghed. Så et af mine nyeste yndlingscitater er:
“Det er egentlig fint nok at have oplevelser hvor man kigger ind i sig selv of finder ud af at man er guddommelig og skabt som noget helt særligt – men det er et problem hvis man ikke husker at det er regnormen ude i græsplænen jo også!”
(Karen Helle Grue)
Jeg har lært ikke at ‘stikke næsen for langt frem’ men det er svært at være helt anonym, når man går væk fra alfarvej. Så her er lidt baggrundsviden.
Jeg har oplevet på nærmeste hånd, at gå væk fra den slagne vej. Jeg har oplevet at kunne forme og ændre mit liv med hårdt arbejde – og netop derfor ønsker jeg at støtte de, som gerne vil ændre noget for sig selv eller andre. Jeg mener at alle fortjener et skub eller to. I min valgkamp vil i derfor opleve at jeg også forsøger at sætte fokus på de som hjalp mig og hvordan vi politisk i Struer kan støtte de som hjælper andre.
Baggrunden for dette er mit eget liv. Det startede på Mors i det indre missionske miljø. Jeg plejer at sige at jeg har det med religion som Obelix – jeg faldt i gryden som lille jeg er blevet stærk og nu behøver jeg ikke mere. Men værdierne jeg voksede op med har jeg holdt fast i – for de bibelkyndige vil jeg godt lige henvise til det nye testamente!
De værdier jeg har taget med mig handler om at være ordentlig mod andre. Jeg har lært at tage ansvar og gøre ting ordentlig – og starte med mig selv. Derfor er jeg idag socialdemokrat.
Det med at gå væk fra det brede sti og følge egen vej i livet har præget mig. Jeg har altid vidst jeg ikke ville have børn, men ud over det, har intet meget været besluttet på forhånd.
Det har haft sin pris – når man laver sin egen vej er der som regel kun en ting der er sikkert – at det er hårdt arbejde!
Jeg flyttede hjemmefra efter efterskole i 10. klasse. Jeg måtte vente et år med HF fordi jeg ikke var gammel nok til SU – så jeg var ung pige i huset.
På HF fik jeg ikke SU de første 6 måneder – det næste år kun lige til huslejen og sidste halve år fik jeg fuld SU – men da havde jeg vænnet mig til at arbejde en del. Jeg havde allerede lært at lave både pizza og burgere, arbejdet med både børn og voksne handicappede og efter jeg fik hue havde jeg det man idag ville kalde sabbatår – men jeg arbejdede altså både på døgninstitution og på JBS hvor jeg klippede underbukser på akkord. Sideløbende med dette fandt jeg stor glæde i frivilligt ulønnet arbejde – i denne periode på Blå Kors Varmestue i Herning og hele det sociale felt er noget mit hjerte banker for den dag idag.
Så – efter en start i et miljø som ikke betegner sig selv som arbejderklasse kan man vel sige jeg ‘arbejdede mig til titlen!’ Det har givet mig en indsigt i mange forskellige måder at leve livet på og det er en del af den baggrund der gør, at jeg aldrig helt synes nogen eller noget er forkert – men der kan være justeringer jeg gerne vil anbefale.
Som den første i min familie kom jeg på Universitetet – det var et kulturchok og jeg brugte da også 11 år der – men psykologi er altså kun normeret til 5. Så den ekstra tid – som i dag kaldes fjumre-år – har jeg brugt på at arbejde fuld tid. Jeg var pædagog på døgninstitutioner med handicappede børn og voksne, jeg kørte rundt i hjemmeplejen, jeg lavede burgere på banegården, jeg underviste uledsagede flygtningebørn i dansk og kultur på en højskole, jeg kørte vindmølledele til galvanisering i Rostock – ja det er de blokvogne der køre irriterende langsomt overalt! Men – jeg arbejde faktisk også som psykolog før jeg blev færdiguddannet.
Jeg har bevæget mig i mange forskellige samfundsklasser – fra mc klub til kunstnerkredse, jeg kender både dem der lever for at arbejde og dem der arbejder for at leve. Jeg har i min omgangskreds mange forskellige religioner, hudfarver, politiske præferencer og frem for alt mange forskellige mennesker. Jeg elsker det hele og er daglig taknemmelig for dem jeg har mødt på min vej. For jeg ved forskellighed , mangfoldighed og fleksibilitet er noget af det som er vigtigt i en organisme, et liv, et samfund og et land. Det princip betyder at jeg i lokalpolitik er optaget af at finde menneskelige, økonomisk og politiske bæredygtige løsninger – der bygger på al den erfaring og alle de kræfter vi kan lægge i noget. Og mest af alt – at alle stemmer er værd at lytte til.
Idag bor jeg i Bremdal hvor jeg er jeg psykolog med egen praksis. På matriklen lever desuden tre selskabshunde af racen Shih Tzu, 10 – 20 akvariefisk og en del vilde pindsvin og fugle, som jeg har på kost det meste af året.
Jeg nyder at ride eller samle svampe i Klosterheden, dykke i Oddesund, gå med hundene til stranden i Bremdal elller køre til Grisetå Odde for at se efter nordlys. Da jeg flyttede til Struer i 2013 brugte jeg meget tid på at springe faldskærm i Lindtorp – så måske har nogen mødt mig i forbindelse med, jeg var formand for klubben der.
Når nogen spørger hvor jeg kommer fra siger jeg altid – Struer – den anden ende af Lyntoget eller Struer – landsbyen midt i naturen – som også har en gågade.